mandag den 1. december 2008

SecretZornXaphan

Som et nyt skud fra stammen i klezmerens(traditionel jødiskmusik) utallige genrecrossovers; fra den ensomme klezmorim med dens altidhumøromskiftende klarinet, til Benny Goodman og Gershwinns klezmerinspirerede kompositioner og derefter frem til et endeligt hvor du falder i klezmerfreejazztrylledrikken, har en af nyere tids absolut største forløbere for eksperimental og avantgardemusik John Zorn, komponeret en samling værker med original titel “Masada Book II; Book of Angels”. Med denne “Book of Angels” har Zorn i bedste jazztradition skabt et bibliotek, i jazzforstand“standards”, som alle og enhver, uanset tro og traditioner, har fri tilladelse til at fortolke. I samme ideologisk ånd som ordinær jazzens Real Book er blevet fortolket i uendelige facetter i eksempelvis Bent Js,som jo desværre har måttet lukke(rip), tilrøgede charmerende lokaler de sidste 25 år. Denne Real Book er en samling værker/kompositioner som jazzkritikere kan blive enige om ER jazz(selvom kritikere jo er kritikere). Den er blevet et mødepunkt for jazzmusikere/jazzelskere verden over. Dermed en fælles referenceramme som kan skabe musikalsk kommunikation med det samme, og som bliver til jazz idet at den kan fortolkes på fuldstændig individuelvis uanset hvilken baggrund man har og hvilke ører man er blevet sat på jorden med.

John Zorn har med sine samlede 300 værker/kompositioner,altså “Book of Angels”, derved bidraget,foruden hans utallige klezmerrelaterede pladeudgivelser siden 80'erne, til en ny æra inden for klezmerjazz. Et sted hvor folk kan mødes på samme vilkår som på Bent J. Et frirum uden fisefornemme kulturelle næser i sky, og hvor sylespidse øjne ikke truer hvert sekund. Tænk blot hvis DU nu skulle snuble over en 13'er i din allerede hæsblæsende bebopsolo!!
Nej, her er et sted hvor vi alle er lige, sålænge vi selvfølgelig forstår referencerammen, men absolut ikke uopnåeligt sålænge man har lysten.

På baggrund af John Zorns “Book of Angels” er der allerede udkommet en del plader med vidt forskellige genrer relationer som understreger klezmerens mange facetter. Dog er det vigtigt her at understrege at samlingen ikke er kommet i trykt samlet hæfteform endnu, men tilgængelig online, hvilket gør at alle fortolkninger indtil nu er kunstnere som er Zorn relaterede bekendskaber.
Der er nu ialt udgivet 12 forskellige bud på disse Moderne Klezmer“stardards”. Fra Polske strygekvarteter med tangoorienteret harmonika rytmik til helt ordinær trio jazz. Et af de mest iørenfaldende,og udfordrende, fortolkninger ud i dette Moderne Klezmerunivers må absolut være bandet Secret Chiefs 3. Ledet af multiinstrumentalist og ikkejøden Trey Spruance, har gruppen skabt et værk som på forunderligvis tager os med hele vejen op gennem klezmerens udvikling fra start 20.årh og frem til idag.

Secret Chiefs 3 har angrebet Zorns”Book of Angels” med sine helt egne unikke våben som de igennem mange dybteksperimentende udgivelser,siden start 90'erne, har tilegnet sig med sådan stilsikkerhed, at uanset om det er techno, subsonisk grindcore eller etiopisk funk er man ikke et sekund i tvivl om denne gruppes formåen. For på nogenlundevis at kunne fagne hele dette bands enorme lydspektr har bandet også med tiden fået tilnavnet “Band of the Bands”. Spektret er derfor opdelt efter syv katagorier,Holy Vehm/UR/Traditionalists etc, hvor hver katogori er specificeret af diverse symbolske , historiske og filosofiske begrundelser for lige netop déns plads i dette enormt rummende lydunivers. Intet er overladt til tilfældigheder hvilket giver enorm dybde, og er hundredevis af genlytninger værdig for at få eksperimenternes detalje rigdom med. En kunst Secret Chiefs 3 behersker i unik stil,og som maler hele deres fortolkningsunivers af Zorns kompositioner. Hermed er der indledt til et meget specielt, og sært autentisk, bekendskab med Klezmermusik og jødiskkultur i form af Secret Chiefs 3's “Xaphan”.

“Xaphan” var den engel som, ifølge en af dæmonologiens gudfædre Collin de Plancy's bog “Infernal Dictionary”, sammen med Satan og andre var en af de faldne engle som blev forvist fra himlen. Historien går videre på at Xaphan var af stor opfindsomhed og derfor kom med ideen at sætte ild til himlen inden den store forviselse indtraf. Dette symboliseres fuldtud i hans afbillede som en spidsøret krumrygget lille lurende dæmon med blæsebælg som våben.
Hvad forbindelse mellem denne Engel/Dæmon og de musikalske aspekter specifikt ér kan nemt diskuteres. Men ét er sikkert, og det er sammenhængen mellem det opfindsomme og det at tage kompositionerne til kanten. Pladen igennem kan der fornemmes en lille dæmons pusten til ilden under den store genresuppegryde hvilket giver helheden et stærkt stádigt budskab.

Her en kort, mere billedlig og imaginær(langt fra musikalskteoretisketreglementer), gennemgang af de første skæringer på pladen. Et individuelt forsøg på at favne og holde sammen på de lydbilleder og genrerassociationer som umiddelbart opstår:

“Xaphan” åbnes med nummeret ”Sheburiel” som hurtigt danner indtryk af hvor vi nu er på vej hen. En drømmende, nærmest svævende simpel melodi som dog indledes af ret dramatiske strygere der derefter skyder os videre til et cirkus/surf lignende univers hvor man derefter ligger henkastet i højreringhjørne overdækket af congas og punkalsk energi. Derefter hjulpet på benene igen af en eksotisk solo spillet på indisk sarangi som med sin drømmende og forløsende lyd løfter en afsted, og derefter til slut efterlades i en let rus af congas,orgel og cirkulerende slangetæmmerfløjte. Så let som man kom op igen, ligeså let lades man til at svæve videre ind i næste komposition
“Akzamachamaei” som med dens surfinspirerede guitar og lidt stramme, men letlegende, violin tager en med afsted. En ret typisk klezmer melodi med dens stærkt legende hamoniske moltonalitet danner grundlaget for denne komposition. Idet tromme og bas indtræder starter festen! I en glidende overgang virker det til at man er blevet trukket op fra surfensbølger og pludselig landet i mellemøsten et sted, som var man blevet dumpet direkte ind i sufimystikkens transcenderende cirkeldanse og dronende rytmer! Pludselig omgives man af utalligt mellemøstlige percussion som underbygger den gypsy lydende surfguitar solo mens trommer og bas danser videre i bedst bulgarsk polkastil.“Shoel” vækker tankerne på et etiopisk funk cirkus vidtsvævende over et simpelt ostinat, selvfølgelig skævtaktart, og som på underligvis danner én forstillinger om en sær underspillet detektivfilm hvor man hele tiden lige er i hælene forbryderen, hvor det trods biljagter og store aktionscener aldrig lykkedes at nå ham. Derefter ændres sceneriet til en intens, jomfruelig og særdeles smuk melodi. En langsom inderlig sandhed kommer for ens øre, og med harpen som fortæller, og en sopran engles vokal svævende et sted i baggrunden, kan man ikke andet end lytte. Ligeså stille bliver harpen understøttet af surfguitaren som udgør en stor del af“Barakiel” og som ligger fundamentet til sounden i dette nummer. En nærmest episk rejse overståes og pludselig kommer overtaget af surftrommer, pumperbas, hammond orgel og surfguitar. Stille indtager strygerene rummet til et omkvæd som underbygger versmelodien endnu mere og derved forsætter melodiens episke essens...

At tage den fulde rejse gennem “Xaphan” byder på endnu flere bekendskaber i form af gypsyswing, etnisk lounge, psykedelisk polka og freejazz tilsværtet med store teatralske blæser temaer. Altsammen i stor dynamisk kompleksitet, med en alt overskyggende respekt og stor bevidsthed om Klezmerjazzens virkemidler, traditioner og ikke mindst muligheder. Muligheder der uden John Zorns enorme musikalskearbejde syntes umulige.

Vil Zorns “Book of Angels” være et vendepunkt som fra nu af gør Klezmeren mere tilgængeligt og derved tage den med ud på jazzklubberne som reelle “Standards”? Vil der med tiden bidrages med flere kompositioner fra andre kunstner som vil kunne afspejle denne musikkultur endnu mere?
Zorn har i hvert fald kastet bolden op i luften og kridtet banen op for alle enhver der vil bidrage og spille med!

mandag den 24. november 2008

Fairmusik!

DETVARSKUFEDT!
Lige med bedste hilsner fra os til Fairbar som bare var super herlige denne torsdag d.20.nov!
Aldrig har vi fået så flødeskummendeboblendeBlomkålssuppe som her serveret, kan kun varmt anbefales.
ej at forglemme triplecomboen af den gode, den onde og den grusomme. Dette bekendskab vækker sandheden frem fra uvisse dybder.....
Det var en fed aften med masser af besøgende som vi jo håber fik sig en god musikexperience med alt fra transisterforvrængendehjerteskærendeRATguitar til duriskeintimWhiskers og tritonusBass. its all for you

Håber at se jer næste gang hvor vi sammen sætter os ud af tid og rum,
until then, godspeed to all of you!

men bliv endelig hængende her på siden da den jo stadig vil være stedet for endnu flere musikalske bekendskaber(og bekendelser)

PB208421 by fairbar.

Her for at se fler billeder!

http://www.flickr.com/photos/fairbar/sets/72157609572421900/

vdddv




mandag den 3. november 2008

Koncert! d.20 nov

Så er det officielt d. 20 november at trioen her ligge navn til en herlig aften på det nystartede Fairbar som har overtaget efter vores alle sammens legendariske Bent J er blevet pakket ligeså nydeligt sammen og flyttet op til forevigelse i den gamle by.

Så kom d.20 og lyt. Så Sker det......Endelig!

www.Fairbar.dk

Kom og få stimuleret hals og øre

vdddv

onsdag den 22. oktober 2008

Ruins


RUINS(Jap)
Faldt lige over disse fantastiske pioneere indenfor japansk Noise/Math/AvantCore. Altid en fornøjelse at høre hvad en bas og et sæt trommer sat i yderste instans er mulig at frembringe af lyd.
Men selvfølgelig har du hørt dette før!?!

Yoshida Tatsuya - drums
Sasaki Hisashi - bass
live at FAB in Tokyo 2002

tracklist:
1. Pallaschtom
2. Snare
3. Ghallalvish Perrdoh

Enjoy

http://www.youtube.com/watch?v=WmjyhCSFDXQ



m

tirsdag den 30. september 2008


Her er lidt musikalsk guf fra sommerensstrabadser:

En god tur til jazzfestival(somaltid) i københavn og i godt selskab af

Kazuhisa Uchihashi (JAP),
Massimo Pupillo (IT)
Yasuhiro Yoshigaki (JAP)
ved koncert på jazzclub club Loco som igen i år havde til hus i den gamle omdannede militærbåd Stubnitz. et fantastisk atmosfærisk sted, its fuckin raw and full of love.




video


Dette er en god lille teaser på hver af disse eminente kunstnere, de er hver især meget anerkendte jazzmusikere fra hver deres (egn) af verden.
italienske Massimo Pupillo er bedre kendt fra avantgarde bandet "ZU" som også har italienske rødder. Disse gutter har igennem en del år nu været nyskabende i deres lyd. De har skabt en lyd,trommer(JacopoBagtallia)/Baritonsax(LucaMai)/elektriskbas, som sjældent er hørt. Deres energiboost og deres evigt energiske monstromiøse punchinyourface liveoptræden noget helt specielt som kun få i verden mestrer. Luk Dillinger Escape Plan og Charles Mingus ind i et øve lokale i et par år sammen og vi vil være derhenne af! En lyd man aldrig får ud af hovedet igen!
Hørte dem første gang på 1000fryd i aalborg i den skønne alder af 16 hvor mit legeme for første gang virkelig blev sat ud af kraft, hvor alle mine teenageængsteligeperverterehormonigeniserede tankermønstre blev tømt ud af mig som savlen med lethed og punketelegance frigøres med et lille tryk fra Luca Mai's forvredne baritonsax. Hvor der ikke var tid til den headbangen som jeg så flittigt havde øvet mig på hjemme foran spejlet til tonerne af "Radio Friendly Unit Shifter", næh her blev jeg med ét ståendende, stilfærdigt tøvende og ikke mindst lyttende. Dette kunne ikke være rigtigt, hvad jeg hørte virkede uvirkeligt på en sær måde. Men dog så frygteligt virkeligt alligevel, kunne ikke lade være med at flyde med, på en helt anden måde end nogensinde erfaret før, dette var virkelighed, ægtelyd, ægteforstærkere, ja for fanden, om det ikke var ægte mennesker! Lige her og nu, lige foran mig! I mine ører,kun et budskab. lyt og du vil finde!

M


hmmm...hva sker der her? Readme!!

Hej og velkommen

På denne blog vil i kunne følge den hidtil giftige Uhørte jazzmusik komponeret af tre ædle herrer som tilsammen danner trio'en Vardetdetdetvar

Og man kunne undre sig over dette navn, hvad lægger egentligt tilgrund for sådan en gang nonsense. Hva, tager i ikke jerselv og jeres musik alvorligt ? Er det virkeligt ikke mere end bare det det var?

tjo, spørger vi så; "det er sku helt op til jer"
" dette er indlæringpåegetansvar,takeitorleaveit"

Navnet afdækker filosofien om at komponere i dette selv samme sekund, at improvisationen/kommunikationen er den bærende faktor. Nogle vil sågar kalde det den ægte faktor, den umiddelbart ærlige ægte komponering som er eneste forbindelse mellem os og det guddommelig, at transcendere vor tanker/følelser gennem lyd - gennem rum - gennem tid så at vi kan frigøre os selv, derved erkende og måske oplyse noget inden i os selv, noget som ligge gemt inde i den musik som vi tilsammen skaber lige i dette selvsammesekund.
Nogle vil give følelsen plads til at trænge ind, til at tage imod den uden spørgsmål, ingen fornuftsfiltre der automatisk er oppe med barrikaderne og med et hug vil slamme ethvert modtaget fysiskfrekvensområde i jorden, men derimod åbne sig og lade alt dette synke ind der hvor ingen kan tage den fra én igen. Der hvor det lagres evigt, inde i os selv.
Andre vil tænke"udenattænke" "Var det det det var?"


Space is the Place
mv
vdddv